Kontakt

Egedal Gymnasium & HF
Gymnasievej 1
3660 Stenløse

Tlf: 4718 3300
Fax: 4710 7041

E-mail:   

Post@egedalgym.dk
EAN-nr:
CVR-nr:
5798 000 558 229
29 55 40 21

Kriseberedskab for Egedal Gymnasium & HF

Skolens interne beredskab skal håndtere en evt. ulykke eller krisesituation indtil politi og brandvæsen når frem.
Et beredskab forudsætter, at der er ressourcepersoner på institutionen, der kan håndtere situationen i forhold til roller og koordination af indsats, bl.a. hvordan omverdenen informeres om krisen og hvordan de involverede får den nødvendige krisehjælp under og efter krisen.

Nærværende kriseberedskab er orienteret mod vold og skoleskyderi. Der eksisterer endvidere et beredskab i forhold til brand. Dette findes nederst på denne side.

Skolens personale skal informeres om det interne kriseberedskab. Elever informeres om, at der er et kriseberedskab.
Ressourcepersoner udgøres af ledelse, lærere, administrative medarbejdere og pedeller.

1. Bombetrussel eller lignende.

Ved bombetrussel evakueres hele bygningen hurtigst muligt til idrætspladsen.
Ledelsen tilkalder politi


2. Indtrængen af personer med skydevåben:
Den enkelte lærer gør følgende – hvis elever er uden lærer, gør eleverne følgende:
  • underret alle omkring dig om truslen
  • alarmér politi – ring 112
  • gå ind i nærmeste lokale og lås døren, barrikadér døren
  • træk gardiner for og placér jer, så I ikke er synlige fra gange o.l. –  undgå støj
  • forbliv i lokalet indtil politi eller ledelse kalder jer ud

Alarmering på skolen

  • Alarmering foregår fra kontoret med megafon.
  • Ledelsen undersøger alarm og søger at rydde lokaler uden for alarmområdet.
  • Alarmområdet er beskrevet som en opdeling af skolen i 4 dele i stueetage og 1. sal: A/B-fløjen, C/D-fløjen, E/F-fløjen og G-fløj (idrætshal / Vestkantine og studiecenter).
  • Brandalarmen må ikke benyttes.

Adfærd under situationen

  • I alarmområdet barrikaderes klasserummene og elever / lærer forbliver i lokalet. Døre lukkes og låses. Barrikaderne skal være omfattende (borde og stole) og elever / lærere skal undgå støj. Gardiner trækkes for, vinduer og døre lukkes.
  • I øvrige områder på skolen evakueres elever / lærere ud på sportspladsen
  • Evakuering overvåges af ledelse
  • Ledelsen forestår kontakt til politi, når de ankommer

Når hændelsen er overstået

Ledelsen skaber sig et overblik over skader ved personer og bygninger.
  • Skadede personer behandles akut og videre af ambulance / brandvæsen
  • Uskadte elever og ansatte samles i idrætshallen til debriefing
  • Skolens telefon bemandes med henblik på information til
    forældre og pårørende til tilskadekomne elever / ansatte
    til uskadte elever / ansatte
  • En pressemeddelelse sendes ud til medier og lægges på hjemmeside. En ledelsesrepræsentant fungerer som kontakt til pressen. Pressemeddelelsen indeholder følgende: en kort beskrivelse af hændelsesforløb og nuværende status, skolens og politi / brandvæsens håndtering af sagen, kontakt til skolen (ledelsesansvarlig)
  • Ledelsen tager kontakt til kommune, ministerium, politi mm for at modtage konkret ressourcehjælp
  • Akut krisehjælp etableres med tilbud til alle elever og ansatte (Falck, sygehusvæsen)

Senere

I dagene efter hændelsen skaber ledelsen et overblik over forløbet i samarbejde med de involverede parter
  • Ledelsen etablerer et informationsmøde, hvor den autoritative udlægning af forløbet fremstilles med mulighed for spørgsmål og svar
  • Øvrig krisehjælp tilbydes elever og ansatte (sygehusvæsen / Falck). Der skal være et fortsat beredskab til elever / ansatte, der udviser tegn på kraftig påvirkning
  • En evaluering af det interne beredskab foretages af ledelsen

Tavshedspligt

Informationer om elever og ansatte kan videregives til øvrige myndigheder (politi / brandvæsen mm). Informationer til pressen må ikke indeholde personoplysninger.



Ved Brand
Evakueringsplan for Egedal Gymnasium & HF
April 2010


1. EVAKUERING AF BYGNINGEN varsles enten ved at brandalarmerne hyler (en høj, pibende lyd) eller ved at der kommer besked over
højttaleranlægget (”allekald”) om art og omfang. Brandalarmen hyler kun i det område, hvor den er aktiveret (A/B, C/D, E/F, G). I øvrige områder
afventes ”allekald”.

2. I TIMERNE: Lærerne sørger for at deres klasse/hold forlader lokalet gennem altandørene. Efterlad døren til gangen lukket, men ulåst. Luk altandøren efter sidste mand.

I FRIKVARTER (og elever med mellemtimer, gruppearbejde etc.):
Søg mod nærmeste brandudgang enten gennem en klasse eller gennem branddørene.

3. LØB IKKE. GÅ ! Undlad at tage noget med. Det blokerer flugtvejene.

4. Gå IKKE ind i gårdhaven! Brug IKKE elevatoren!

5. Gå ud på SPORTSPLADSEN.  Hold klassen samlet. Søg at tælle efter, at alle er kommet ud. Bliv på sportspladsen.

6. HVIS DU ER DER, HVOR BRANDEN BRYDER UD: Knus glasset på nærmeste brandalarm og tryk knappen ind. Begynd rømningen af bygningen.

7. SLUKNINGSUDSTYR: Laboratorierne er forsynede med brandslukkere og brandtæpper. Der er slangeskabe på gangene. Iværksæt om muligt slukning ved mindre ildløs, men undlad heltegerninger. Brug ikke vand mod elektriske installationer. Brug ikke kulsyresneslukkere mod personer.

8. Personale fra administrationen gennemsøger de lokaler, der ikke normalt bruges til undervisning.     

Der gives besked på sportspladsen, når skolens lokaler igen kan benyttes.

Henrik Madsen
Rektor


Webdesign af Presentia