af Bodil Grum-Schwensen BG@egedal-gym.dk og David Vingaard Larsen DL@egedalgym.dk,
Elevhistorier: Loni L. B. B. Baden og Jacob Cowland

Paneldebat med kandidater fra alle partier:
Socialdemokraterne (A) Christine Antorini
Det Radikale Venstre (B) Helle Løvgren
Det Konservative Folkeparti (C) Lars Barfoed
Socialistisk Folkeparti (F) Nanna Westerby
Liberal Alliance (I) Jørgen Christensen
Dansk Folkeparti (O) Finn Rudaizky
Kristendemokraterne (K) Aron Henning
Venstre (V) Anne Ehrenreich
Enhedslisten (Ø) Jørgen Arbo-Bæhr

Helle Løvgreen (B)

Iver overtager fornuft
Valgkampen er i fuld gang, så det er vigtigt at kandidaterne holder tungen lige i munden.
Af Loni L. B. B. Baden.

Der blev taget mange midler i brug, da Egedal gymnasium & HF’s studerende skulle overbevises på september måneds valgmøde. Rummet var fyldt af forventningsfulde unge, hvoraf mange var førstegangsvælgere. Utallige statistikker har vist, at det især er de unge, politikkerne skal skabe kontakt til, da de er førstegangsvælgere. Det var tydeligt, at disse statistikker bestemt ikke var gået politikkernes næser forbi. Kandidaterne var derfor yderst ihærdige, da de skulle hverve nye vælgere. Der var dog stor variation i præstationerne.

En af de kandidater, som trak det længste strå, var uden tvivl Lars Barfoed (K), der under sit indlæg vandt stort gehør med udbredt applaus. Andre kandidater virkede anderledes halvhjertede, uforberedte og havde svært ved at præstere. De kunne end ikke huske, hvad de havde stående på deres medbragte talepapirer. Her kan den opmærksomme iagttager gøre sig nogle overvejelser om hvorvidt, det er rimeligt, at der stilles så høje krav til de studerende. Det viser sig, at landets politikere end ikke kan leve op til basiskravet om at kunne præstere uden kraftig støtte af talepapir. Dette dilemma blev heldigvis fremhævet over for den pågældende kandidat.  

Den kvindelig politiker fra Venstre prøvede at vinde så stor støtte, at hun i sin iver helt glemte, hvad det nu lige var, at hendes eget parti stod for. I sin henvendelse til sine modtagere talte hun varmt og moralsk for, at de unge skulle nyde deres velfortjente sabbatår. Ironisk nok er en af mærkesagerne i partiet, at de unge skal fortsætte direkte på videregående uddannelser. Moral er godt, dobbeltmoral er dobbelt så godt. Eller hvordan er det nu lige?


Politikerne på podiet
Torsdag d. 8. september 2011, præcis en uge før valget, var alle Egedal Gymnasium og HF’s elever samlet i idrætshallen til valgmøde.
Af Jacob Cowland, 3.z

Ni politikere stod som mannequindukker til skue for forsamlingen. Til sammen dækkede de hele det politiske spektrum. Ordstyreren præsenterede dem en efter en. De gik straks i gang med at fortælle om deres politik, sig selv og – ikke mindst – de andres politik. Anklager og personlige anekdoter blev slynget ud, men det var svært at gribe fat i håndgribelige meninger.

Det forsøgte eleverne dog at gøre noget ved, da man nåede spørgerunden. Få sekunder efter den sidste politikers oplæg var der propfyldt af interesserede unge ved mikrofonen. Spørgsmål og reprimander blev slynget imod politikerne, der prøvede at svare og forsvare, så godt de nu kunne.

Finn Rudaizky (DF) skulle forsvare, at en pige, der havde boet i Danmark hele sit liv, og talte flydende dansk, ikke kunne få dansk statsborgerskab. Dette direkte spørgsmål omgik han dog let og elegant uden at svare på noget konkret, og netop i det øjeblik følte jeg, at han med de evner må kunne drive det langt i politik.

Helle Løvgren (B) fik ikke stillet så direkte spørgsmål til sin politik, for det var ikke helt nemt at gennemskue, hvad hun egentlig ville. Hendes præsentation bestod i en episk fortælling om hendes liv som ung for 30 år siden. Men dette vandt altså ikke point hos publikum, der hellere ville vide, hvad hun havde at sige om aktuel politik.

Afslutningsvis lavede politikerne en kort opsummering hver især, og da de var færdige, skyndte de sig videre. De havde jo travlt. Men er det for meget at forlange at vente til at alle talerne har talt, før man går?


Politik & pasninger
Den 8. september 2011 afprøvede 9 politikere argumenter, tal og retorik foran et engageret publikum: vores elever.
Af David Vingaard Larsen DL@egedal-gym.dk

Elevernes spørgelyst var stor – der var kø i den fyldte sal for at stille spørgsmål om alt fra økonomi og dansk krigsdeltagelse til EU-forbehold.  Eleverne krævede præcise svar og holdt politikerne fast på deres ord. Som indledning fik hver partis repræsentant 2 minutters taletid:

Christine Antorini (A) lagde ud med at fortælle, at Socialdemokratiet ønsker at prioritere uddannelse og forskning, overfor regeringen, der vil skære ned. Hun fortalte også, at (A) ønsker at vi løser problemerne i fællesskab, bl.a. ved at betale lidt mere i skat. Hun fortalte også, at Socialdemokratiet ikke ønsker at isolere Danmark med flere grænsebomme, men at vi skal satse på samhandel.

Helle Løvgren (B) fortalte om de store ændringer der sker og er sket i løbet af de sidste 30-40 år; om blækregning, vindmøller og fattigdomsgrænser, og at vi står overfor enorme udfordringer i vores samfund i dag. Hun nævnte, at generationen der går i gymnasiet i dag - "jeres generation" - risikerer at blive dårligere uddannet end den tidligere, og at regeringen forsøger at "presse jer til at blive hurtigt færdige med jeres uddannelser".

Nanna Westerby (F) talte om klassekvotienter, og om hvordan hun selv var begyndt i politik for at kæmpe for, at der ikke kom for mange elever i en klasse - og at 34 i en klasse er "rigtigt dumt". Hun udtrykte enighed med Antorini i, at vi skal satse på det, vi allerede er gode til: viden, forskning og klima, bla.

Lars Barfoed (K) indledte sine 2 minutter med at nævne, at de 3 foregående politikere havde brugt deres tid til at fortælle "hvad de er sure over", og at han i stedet ville bruge sin tid på at fortælle hvad han ville. Han fortalte så om underskuddet på betalingsbalancen (47 milliarder) og at man må dæmpe de offentlige udgifter.

Jørgen Christensen (I) fra Liberal Alliance fokuserede på, at der er "800.000 på overførselsindkomst i Danmark ml. 18 og 64 år", og hvorfor det ikke er et emne i valgkampen, samt at man skal fjerne bureaukratiet og selskabsskatten, så det bliver lettere for det private erhverv at skaffe ordrer til Danmark.

Aron Henning (K) fra Kristendemokraterne sagde, at han ikke vil "tabe jeres generation på gulvet", bl.a. ved at sørge for, at de danske lønninger bliver konkurrencedygtige i forhold til bl.a. Sverige og Tyskland. Konkret vil han arbejde for, at de offentlige lønninger sættes ned med 5%.

Finn Rudaizky (O) fra Dansk Folkeparti talte for satsning på bioethanol, for mindre magt til EU, og for kronen. Han nævnte også, at (O) vil arbejde for en stram retspolitik, for bekæmpelse af terror, og imod lukning af skadestuer og øget brugerbetaling. 

Anna Ehrenreich (V) talte om, at gælden og underskuddet på betalingsbalancen vil blive "jeres regning", og at hun ville opfordre til, at de unge i dag tager en uddannelse og kommer ud i verden og sælger Danmark. Fokus var her på finanskrisen, og på, at den er kommet udefra.

Jørgen Arbo-Bærh (Ø) fra Enhedslisten talte om regeringens overforbrug og unødvendige skattelettelser til de rigeste, og at disse penge hellere skulle bruges på de fattigste. Han nævnte også, at Enhedslisten ønsker et mere lige samfund, og at en mærkesag for dem er at få multinationale selskaber til at betale skat i Danmark.

Herefter kom der en lang række spørgsmål (og enkelte kommentarer) fra eleverne i salen: Simon ville vide mere om de Radikales forhold til efterløn og SU, Diana spurgte rød blok om, hvorfor de ikke lytter mere til virksomhedsledere, der ønsker skattelettelser (et spørgsmål som både Nanna Westby, Christine Antorini, Jørgen Arbo-Bæhr og Lars Barfoed svarede på), og i det hele taget havde eleverne en lang række velformulerede og velgennemtænkte spørgsmål som til tider fik politikerne til at søge mod kendte retoriske afvigemanøvrer.